Sådan bidrager du bedst muligt til en Årsfest, som alle kan nyde trygt og sikkert uden uvelkomne hændelser.
- Vær opmærksom ved buspåstigning
Pas på dig selv og dine kolleger, og vær opmærksom på bustrafik og anden trafik på vejene, når I stiger ombord på og står af busserne.
- Gør dig bekendt med pladsen
Kig på kortet over pladsen og lokaliser nødudgange og førstehjælpsstationen.
- Pas på dine ører
Overvej at bruge ørepropper for at passe på din hørelse – især hvis du står tæt på højttalerne. Du kan få udleveret ørepropper i den bemandede garderobe ved Indgang Øst.
- Drik vand
Sørg for at drikke vand gennem hele dagen for at holde dig hydreret, især hvis det er varmt, eller du danser meget.
- Kend dine grænser
Nyd musikken og atmosfæren, men vær opmærksom på dit alkoholindtag og kend dine egne grænser.
- Pas på dig selv
Undlad at sidde på skuldre, klatre på borde eller bænke, kaste med ting, da det udgør en unødig risiko for dig selv og dine kolleger.
- Pas på hinanden
Hvis du ser en kollega, som har brug for hjælp, må du endelig ikke tøve med at tage fat i sikkerhedspersonalet i de blå trøjer eller hjælpe vedkommende til førstehjælpsstationen som findes i pladsens nordøstlige hjørne, i området Gathering Grounds.
- Hold dig opdateret
Vær opmærksom på beskeder på skærmene ved scenerne og hold dig opdateret på sikkerheds- og vejrrelaterede udmeldinger.
- Planlæg din transport
Arranger sikker transport til og fra festen, hvis du ikke kører med fællesbusserne arrangeret af Novo Nordisk. Orientér dig om de praktiske forhold vedrørende privat transport til og fra festen, herunder parkering, tilkørselsveje m.m.
Husk at have det sjovt, men vær opmærksom på dit eget og dine kollegers velbefindende til Årsfesten.